Her deler jeg et udvalg af lyrik, som jeg arbejder på for tiden.

Noget passer måske ind i større samlinger, som jeg er i gang med.

Andet er løsrevet og helt sig selv.

Det hele er på prøve, råt og måske ufærdigt.

 

 

Og selvfølgelig med copyright © Hanne Dagmar Raaberg
også billederne - medmindre andet er angivet.

 

Jeg deler endnu mere lyrik på min Instagram.
Søg på #lyrikpåprøve, hvis du kun vil se mine lyrikforsøg.

Tid: Et halvt år?

Der er gået et halvt år
siden du døde
I dag
Lige præcis i dag
er der gået
et uforståeligt halvt år
uden dig
Der er gået et halvt år
med fuldstændigt umulige
opgaver og følelser.

Men der er ikke gået et halvt år!

Nogle dage er der ikke gået et halvt år
Nogle dage var det i går
jeg holdt dig i hånden
for sidste gang
Nogle dage er smerten en fysisk kniv
der krydsskærer dybt
Nogle dage er kærligheden en boble
der brister i fraværet
Nogle dage er savnet mildt
og minderne smiler

Der er gået et halvt år
og jeg skriver mig stykkevist, forsøgsvist, snublende langsomt
ind i livet
igen
Det umulige
ubærlige
fuldstændigt uforståelige liv
hvor du ikke eksisterer,
hvor du ikke eksisterer
længere,
hvor jeg væver sorgen, savnet, smerten, tabet
ind i livet
uden dig
hvor jeg indskriver dig
til kun at eksistere i minder
og i mit hjerte,
hvor jeg forsøger at skrive og beskrive
det ubeskrivelige hul
den ubeskrivelige tomhed
som din ikke-eksistens
efterlader.

I dag
ser jeg på billeder
og trækker vejret
ind i savnet

så godt jeg kan.

Tid: Et år?

Et år siden bilen ramte dig.
Et år siden ulykken ramte os.
Et år siden at verden gik i stykker sammen med dig.

Et år siden du døde.
Et år uden dig.
Et år uden alt det der var dig.

Et år siden at gulvtæppet blev flået væk.
Et år siden at verden smuldrede til småstumper.

Et år med omkuldvæltende følelser, ikke-tanker og kaotisk hukommelse som gruset, snavset sne der kværner rundt i hjernen og maven som en uophørlig cementblander.

Et år med alt for skarpe kontraster som issyle der hamrer ind i mellemgulvet i en uordentlig rytme mens solen skærer sig vej ind bag stirrende øjne.

Et ubegribeligt langt år.
Et uforståeligt kort år.

Et år
med tiden udstrakt i uigenkendelige dimensioner.

Et år
der varer resten af livet.

Skygge

Som en skygge
var du med i juleglæden.
Som en skygge
kunne jeg høre din latter.
Som en skygge
kunne jeg mærke din glæde
og varme.

Savner dine knus,
dine grin
og fortællinger.

Du er ikke længere
levende,
savner dig,
savner dig,
men du er altid med mig
her indeni,
som en skygge.

Salt i lag

Saltdønninger skubber sig op
Salt lægger sig i lag
Knasende sprøde saltlag
Kradser halsen ru og tør og uden stemme
Hvisker
Hvisker
Hvisker
Hæst
Synker
Synker 
Synker 
Spyt og nedgang
Spyt og undergang
En saltklump
Sidder fast 
Spærrer vejen ind
Og ud
Kun ned
Ned ned ned
Synker salte klumper
Salte lag
Salte dønninger
 
En saltmur er bygget op
Ønsker regn
Ønsker opløsning
Hedt brændende ønske
Ønskeregn
 
Men havet kommer igen
og efterlader
Saltdønninger 
Mere salt 
i salte lag.

Gylden

 
Gyldent lys

på gyldne strå

Uendeligheden rækker langt

Et kærtegn kun på kinden

Sandhed

 

Selv om jeg ved det

så slår sandheden mig

igen og igen

Som en svidende rød lussing tværs henover kinden

Som et svirp af den længst mulige ridepisk

Som et drøn af en dundrende mavepuster

Som et vandfald af isnende koldt vand henover hele kroppen

Igen og igen

slår sandheden

hårdt

insisterende.

 

 

Ind gennem hjernetågerne

der har ellers har lagt sig tungt

men som sandheden gennembryder ubarmhjertigt.

Du er død

det er for evigt

du kommer ikke tilbage.

Tilstanden død hører ikke op.

Vinterstemme

Vintertrætte træer

uden blade

uden liv

Stillet frem og stillet ud

I den skarpe vintersol

Ingen mulighed for gemme

Ingen helle

Ingen flugt

Nøgen sårbarhed til skue

 

Tørre sprukne frosne fingre

stryger over 

vinterlæber

Revnet

Flosset

uden skjul.

 

Stemmen skingrer klart

som glas mod glas

i øresmerte.

 

Stum i sindet, stum af sorg

Stumme sommerfugle
Ramt af sorg
Ramt af savn
Krøllet tungt i sindets kroge
I et støvet hengemt loftsrum

Solen skinner ikke her
Ikke mer
Ikke her
Flakser rundt i mørket
Uden mål
Uden syn
Åbner munden
Stumme skrig
Ingen lyd kan trænge ud

 

 

Det beskidte glas
åbner lidt
for støvet lys
Solens matte stråler
gennemskinner luften
gennemskinner støvpartikler

Sommerfuglen flakser træt
sætter sig til hvile
går i et med alt det grå
går i et med det beskidte
Ingen farver er tilbage
Her er tonet gråt i gråt

Men solen rammer
sindets stemme
der måske får ord igen

Distance

 

En halv måne hænger lavt

over en forpjusket trætop

mens vinterhimlen hæver sig.

Koldt og ophøjet i lyseste lyseblåt

ser de til 

mens jeg tumler

i forvirrede tankespor

der runderer, krydser og turnerer

og på ingen måde ligner 

de majestætisk snorlige vandspor efter fly på himlen

en svag lighed med angste småfugles hurtige himmelflugt fra foderbrættet 

og den hurtige pilen henover frossen jord.

 

Myldrende hjerne koger op over kanten

Månen

Himlen

ser køligt ned

låner ikke ud af overblik.

Stenhjerte

 
En sten i skoen 
Kradser hul på strømpen
River og irriterer
Skaber hård hud
I en bule
 
Et hul i vejen 
Et gruset hul
Og fare for fald
Fare
Fare
Faldfare
 
Et hjerte af sten
Forstenet af sten
Tungt af sten
Slår med slag der smerter brystet
Slår med slag der falder ned i mellemgulvet 
Slår med slag der river tungeroden baglæns
Så gråden
Og stemmen
Stopper
Forstummer
Forstener
 
 
 

Overskrift

 
Et hjerte af sten
Slår tunge slag
Slår hårde slag
Slår hovedet i stykker
Nedefra
De trevlede tråde
Af hud
Og muskler
og kranie bløder
 
Tankerne
Står stille
Går ned 
Går ud
Går væk
Uden ord.
 
En sten
En sten med hul i
Betyder lykke.
 
Der er 
et hul 
i stenen
Nu.