Jeg har lang undervisningserfaring og holder gerne forfatterforedrag og underviser i kreative skriveworkshops, fx med en af disse overskrifter:
-
Legende let litteratur
-
Kreativ skrivning - skriv løs uden blokeringer
-
Skriv, så du koncentrerer essensen
-
Skriv, så formen skaber medbetydning
-
Store følelser og små detaljer
-
Styrk din kreative proces
-
Hør om min egen kreative proces og idérejse
Jeg underviser både børn, unge og voksne.
Kontakt mig, hvis du vil have en aftale.
Jeg er vant til at skræddersy, så vi sammen finder ud af, hvad der passer til deltagernes ønsker og behov.
Skriv til mig på info@hannedagmarraaberg.dk
"STORE FØLELSER I FÅ ORD, SMÅ DETALJER OG GRAFISK LYRIK"
Søg støtte hos Statens Kunstfond
Jeg er med i kunstnerkataloget "Levende litteraturmøder for børn og unge". Det betyder, at du kan søge støtte til mit honorar for et forfatterbesøg for børn og unge. Der er to frister for 2025: 15. januar 2025 og 13. august 2025.
Se kataloget, og hvordan du søger støtte her.
Jeg har erfaring med at tilpasse mine fortællinger og aktiviteter, så jeg kan bookes fra indskoling til de ældste klasser.
Mit interaktive workshopforedrag i kataloget er:
LEGENDE LET LITTERATUR
DET FÅR I
I romanen Papirhjerter fortælles historien med få ord i grafisk og lyrisk formgivning og gennem figurdigte. Hanne Dagmar Raaberg viser bogens formprincipper og gør dem brugbare i kreative skriveøvelser.
Eleverne kan prøve at udtrykke stemninger og følelser i få, udvalgte ord og at koble betydning og grafisk opsætning, fx med luft, linjeskift, bogstavstørrelser og figurdigte - tilpasset klassetrin og eleverne.
Det handler om at se det og prøve det. At indfange store følelser gennem små detaljer.
DET TAGER I MED VIDERE
Eleverne møder et legende formsprog og kreative, nemme skriveøvelser. De afprøver at udtrykke livets store følelser, så det ikke opleves som egne følelser.
Gennem denne lette og legende tilgang til følelser og litterære formprincipper, ser eleverne, hvordan litteraturen kan behandle og forløse det følelsesmæssigt svære. Begge dele er forhåbentligt med til at hive litteraturen tæt på elevernes egen verden og helt ind i øjenhøjde.
OM FORFATTEREN
Hanne Dagmar Raaberg er optaget af den gode historie med autentiske følelser og troværdige karakterer. Der skal være noget ægte på spil.
Hun har et særligt blik for alt det usagte i relationer og arbejder med at skabe ekstra lag af betydning via tekstens form og med at udtrykke store følelser gennem små detaljer.
Hanne er en erfaren underviser med vægt på at skabe tryghed og sjov deltageraktivering.
Cand.mag. i retorik med pædagogik
Forfatterskolen for Børnelitteratur
FORFATTER
Hanne Dagmar Raaberg
LITTERATURTYPE:
Ungdomsroman, noveller, lyrik, billedbog
MÅLGRUPPE:
Mellemtrin, udskoling og opefter
VARIGHED:
1,5 - 2 timer
Huskunstner
Der er også mulighed for at søge støtte hos Statens Kunstfond til længere forløb, et huskunstnerforløb.